tandlæger foran klinik

Velkommen til vores tandlægeteam

Vi er et team af 4 erfarne og engagerende tandlæger, 2 dygtige tandplejere og 5 dedikerede klinikassistenter med tilknyttet mobilkirurg.

Klinikken drives med stor omhu af Jumana og Vibeke, to erfarne tandlæger, der er kendt for deres kvalitetsbevidsthed og indsigt i, at tryghed opbygges gennem tillid. Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål, og du er altid velkommen til at kontakte os telefonisk eller besøge vores skønne klinik på Gl. banegårdsplads i Korsør.

Vi tager naturligvis imod nye patienter; særligt fra Korsør, Vemmelev, Skælskør og Slagelse.

 

Sådan foregår dit første besøg

Når du kommer som ny patient hos os, starter vi med en grundig samtale om dine ønsker, din tandhistorik og eventuelle bekymringer. Herefter undersøger vi tænder, tandkød og mundhule, og ved behov tager vi røntgenbilleder.

Efter undersøgelsen gennemgår vi vores vurdering med dig og taler om dine muligheder. Hvis der er behov for behandling, laver vi gerne et overslag, så du kender både pris og forløb, før vi går i gang.

Find os

Husk at medbringe dette til første besøg

  • Dit sygesikringsbevis
  • Navn, adresse og telefonnummer på din tidligere tandlæge
  • Medicinliste – hvis du får medicin
  • Min. 1.500 kr som aconto for behandling. Vi modtager kontanter og betalingskort

Praktisk information til dit første besøg

Afbud:

Vi forventer, at du giver besked i god tid, hvis du melder afbud til aftalte tider – helst mindst 24 timer før den aftalte tid. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient, der kan have akut behov for hjælp.

Betaling:

Betaling sker som udgangspunkt efter endt behandling. Ved første besøg anbefaler vi, at du er forberedt på en egenbetaling, afhængigt af undersøgelse og eventuel behandling. Vi informerer dig altid om dine muligheder og laver gerne et overslag, før større behandlinger sættes i gang.

Udeblivelse:

Møder du ikke op til en aftalt tid, har vi ret til et honorar fastsat af den offentlige sygesikring og Tandlægeforeningen. Da en udeblevet tid ikke kan tilbydes en anden patient med kort varsel, vil du modtage en regning for udeblivelse fra den aftalte tid.

Forsinkelse:

Akutte patienter kan betyde, at tidsplanen bliver forsinket, og patienter med bookede tider kan derfor opleve lidt ventetid. Er vi meget forsinkede, prøver vi så vidt muligt at orientere dig på forhånd.

tandlæger ved vandet

Tilskud og gratis tandpleje

Sygeforsikringen Danmark

Er du mellem 16 og 25 år og medlem af Sygeforsikringen “danmark” i en tilskudsgivende gruppe, kan du typisk få 100% i tilskud til udvalgte forebyggende tandbehandlinger som tandeftersyn, tandrensning, instruktion/forebyggelse og bitewings.

Tilskud fra ‘Danmark’

Unge mellem 18 og 21 år

Unge mellem 18 og 21 år tilbydes gratis tandpleje i børne- og ungdomstandplejen eller i privat praksis efter eget valg. De unge bliver automatisk indmeldt i ordningen og skal derfor ikke aktivt gøre noget for at blive omfattet af reglerne.

Læs mere om ordningen

Helbredstillæg og tilskud til tandbehandling

Med almindeligt helbredstillæg kan du, i nogle tilfælde, få tilskud til tandlægebehandling. Vi hjælper gerne med information og overslag, som du kan aflevere til kommunen. Med udvidet helbredstillæg kan du få tilskud til tandproteser, som du ikke kan få tilskud til efter sundhedsloven. Du får tilskuddet som et engangsbeløb, og du skal søge om det, inden du bestiller eller får udført behandlingen.

Læs om helbredstillæg

Regler og tilskud kan ændre sig, og vi hjælper dig gerne med at finde ud af, hvad der gælder i din situation.

Vores klinik

På klinikken på Gl. Banegårdsplads i Korsør bliver du mødt af et venligt team og et roligt miljø, hvor vi lægger vægt på, at du føler dig tryg fra start. Uanset om du kommer til et almindeligt tandeftersyn, har smerter eller ikke har været til tandlæge i længere tid, tager vi udgangspunkt i din situation.

Vores behandling bygger på faglighed, grundighed og god dialog. Vi efteruddanner os løbende og bruger moderne teknologi, så vi kan tilbyde en tryg og opdateret tandbehandling.

Vibeke og patient

Book tid som ny patient

Vi ser frem til at tage godt hånd om dig. Kontakt Korsør Tandlægeklinik, hvis du ønsker at blive ny patient, har spørgsmål til første besøg eller vil høre mere om dine muligheder.

Kontakt Korsør Tandlægeklinik Book tid som ny patient
Smil i spejl

FAQ – Ny patient

Online booking

Ring til os