Behandling

▼ Akupunktur

Læs mere »
Akupunktur tilbydes her på klinikken.

Vi bruger særligt akupunkturen:
Ved tandlægeskræk
For at reducere smerter ved parodontosebehandling
For at reducere opkastningsreflekser under behandling
Ved ømhed af tygge- og ansigtsmuskulaturen


« Læs mindre
 

▼ Tandlægeskræk

Læs mere »
Tandlægeskræk eller utryghed ved at gå til tandlæge.

Fortæl om din tandlægeskræk, når du bestiller tid – så kan vi bedst tage hensyn.

Vi kan bruge akupunkturen i kombination med tid og aktiv lytning.

Herved opbygges gensidig tillid og respekt, så vi sammen kan gennemføre behandlingen på en god måde.

Du kan stole på, vi overholder de aftaler vi laver med dig.

Vi fortæller gerne detaljeret, hvad der sker undervejs i behandlingssituationen.

Der kan naturligvis suppleres med musik, en krammeklud eller om nødvendigt beroligende medicin.

Vi finder det, der passer til netop dig.


« Læs mindre
 

▼ Snorkeskinne

Læs mere »
Cirka hver tredje dansker snorker. Det kan give dårlig søvn til en selv, men også ens partner.
Snorken kan hænge sammen med obstruktiv søvnapnø, forkortet OSA. OSA kædes også sammen med øget risiko for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme f.eks sukkersyge type 2.
Når vi sover slapper musklerne i halsen af, hvorved det bløde væv i svælget vibrerer, og snorkelyde opstår.
En snorkeskinne holder underkæben lidt længere fremme end normalt, og der skabes friere luftvej ned til lungerne, så ens snorken minimeres.
En snorkeskinne skal specialfremstilles til den enkelte. På Korsør Tandlægeklinik benytter vi en OSS-snorkeskinne.


« Læs mindre
 

▼ Implantat

Læs mere »
Tandimplantater er skruer, der erstatter tandrødder og påsættes en krone, bro eller protese.
Implantater er udført i titanium, som tillader en hurtig sammenvoksning med kæbebenet. Implantatet bliver derved et naturligt og meget stabilt underlag for den fremtidige tandopbygning.

Implantater kræver god mundhygiejne, men så er 10års overlevelsen tæt på 100% under de rette forhold. Rygere har dog 15-20% større risiko for at miste implantaterne.

Vores tandkirurg Kim Aaes udfører den operative indsættelse af implantaterne, og tandkonstruktionerne udføres af tandlægerne.
Hele implantatbehandlingen planlægges i fællesskab af tandkirurg, tandlæge og tandtekniker.


« Læs mindre
 

▼ Kirurgisk behandling

Læs mere »
Hvis man ikke kan trække en tand ud på almindelig vis, er en operation nødvendig. Man løsner tandkødet omkring den pågældende tand og fjerner evt. lidt knogle med et lille bor, hvorefter tanden fjernes.
Det er oftest visdomstænder og de store kindtænder (især rodbehandlede), som kræver kirurgisk fjernelse.

Er der betændelse på rodspidsen af en tand, som tidligere er rodbehandlet og man ikke kan komme ned i roden på almindelig vis, er det nødvendigt at fjerne betændelsen kirurgisk.

Vi har tilknyttet en tandkirurg – Kim Aaes – her på klinikken til at foretage de mere komplicerede operationer.


« Læs mindre
 

▼ Kosmetisk behandling

Læs mere »
Kosmetisk tandpleje forståes af de fleste som en forskønnelse af tandsættet.

Med plast eller keramik kan misfarvede eller asymmetriske tænder gøres lyse og harmoniske – til stor glæde for patienten.

Under de rette indikationer kan man også blege enkelte tænder eller alle tænderne.

Blegning af alle tænderne foretages hjemme med ugentligt kontrol hos tandlægen. Du får en specialfremstillet skinne og blegemiddel med hjem. Efter blegning kan du opleve forbigående smerter i form af isnende jag. Det sker, fordi brintoverilten i blegemidlet trænger helt ind til tandens nerve og irriterer den. Blegningen er ikke permanent. Med tiden kan tænderne blive misfarvede igen. Du bør højst foretage blegning èn gang hvert andet til tredie år. Efter blegningen skal du påregne skift af eksisterende fyldninger, da de ikke bleges og vil synes for mørke.

Blegning af en enkelt tand foregår på klinikken.

« Læs mindre
 

▼ Kroner / Broer

Læs mere »
Kroner laver man, når det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning.

Kronen omslutter den resterende tand for at gøre denne mere holdbar. Dette sikrer, at tanden ikke knækker og i værste fald må fjernes.

Rodbehandlede tænder bliver mere sprøde og knækker let. Derfor bør de som udgangspunkt forsynes med en krone. Hvis tanden er knækket, kan det blive nødvendigt at lave en opbygning med en stift ned i roden. Kronen vil så omslutte opbygningen og resten af tanden.

Kronebehandling er en solid og langtidsholdbar løsning.

Kroner laves enten i ren keramik, metal med keramik eller i guld.

Vi benytter danske teknikere, som fremstiller kroner og broer i højædelt metal. Vi tilbyder desuden fremstilling i Kina, hvis man ønsker dette af økonomiske årsager.

Broer laver man for at lukke mellemrum, hvis en eller flere tænder er mistet. En bro består af sammenkoblede kroner.

Vi tager nu aftryk ved at scanne / fotografere tænderne digitalt, så vidt det er muligt.
Det giver mere præcise aftryk, og man undgår det gammeldags aftryksmateriale, som mange synes er ubehageligt.

« Læs mindre
 

▼ Parodontose

Læs mere »
Parodontose starter med en betændelse i tandkødet som ikke behandles. Betændelse skyldes som oftest utilstrækkelig mundhygiejne.

Vævet omkring tanden nedbrydes og herefter sker der en nedbrydning af knoglevævet. Tanden vil løsne sig og til sidst mistes.

Rygning får de små blodkar til at trække sig sammen og symptomerne sløres samtidig med at parodontosen forværres op til 6-7 gange.

Det er derfor vigtigt at få undersøgt og renset sine tænder regelmæssigt.

Tandplejeren eller tandlægen kan instruere i den enkeltes behov samt foretage professionel udrensning i tandkødslommerne, så sygdomsudviklingen bremses.

« Læs mindre
 

▼ Revner i tanden

Læs mere »
Revner i tænderne – også kaldet infraktioner opstår i tandbenet efter flere års belastning.

Når du får ondt i en tand ved at tygge i noget hårdt eller sejt, arbejder revnen og den bliver større. Tanden kan blive følsom for koldt og varmt.

Det kan være meget svært at finde præcis den tand, der giver symptomerne. Så du må have tålmodighed.

Revnerne kan ikke ses på røntgen.

Alt efter omfanget af symptomerne vil tandlægen observere, beslibe den tyggeknude der giver symptomer, skifte evt. sølvfyldning til plast eller i sidste ende lave en krone på tanden (kronen vil holde sammen på tanden).

Er du uheldig, kan revnen nå tæt på nerven. Det vil betyde, at tanden skal rodbehandles. I få tilfælde når tanden at flække, så den ikke kan repareres og tanden må fjernes.

« Læs mindre
 

▼ Rodbehandling

Læs mere »
Rodbehandling skyldes som oftest, at et hul i tanden (caries) når igennem tandbenet og helt ind til nerven, så bakterierne trænger ind og giver betændelse i nerven.

Rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et traume.

Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

Vi benytter den nyeste teknologi med engangs file og registrering af vores arbejdstryk.
Herved reduceres risikoen væsentligt for at filen knækker i roden.


« Læs mindre
 

▼ Bidfunktion

Læs mere »
Bidfunktion er betegnelsen for den måde tyggeapparatet fungerer på.

Har du problemer med hyppige hovedpiner eller ømhed af ansigtsmuskulaturen, kan det hjælpe at kontakte tandlægen.

Her undersøger tandlægen tyggemuskler, kæbeled samt tændernes sammenbid og funktion.

Alt efter problemet kan der blive tale om beslibning af tænderne, fremstilling af en bidskinne eller i svære tilfælde henvisning til specialist.

Akupunktur tilbydes her på klinikken og kan i mange tilfælde også være en effektiv behandling.


« Læs mindre